komme i gang

Hvordan kommer jeg i gang med at køre MTBO?

Det er egentlig ikke så svært, og alle kan være med. Du har en MTB og diverse cykel beklædning.  Hjelm er påkrævet.  Du behøver sådan set ikke mere, MEN det vil være en fordel at have en kortholder og et kompas. Er du medlem af en cykelklub har klubben muligvis en kortholder som du kan låne til dine første løb. Finder du løbene interessante kan du selv investere. En af vore sponsorer Møller Sport, som du også finder ved stævnerne,  sælger markedets bedste kortholdere til en fantastisk god pris. Støt Møller Sport som er med til at holde vintercupnord.dk kørende. Tak!  Hos Møller Sport finder du også kompasser af forskellige typer. Et armbåndskompas er velegnet til MTBO, men også andre typer kan anvendes. De rigtig "goe" monterer et kompashus på kortholderen således, at du altid har kort og kompas foran dig. Man skulle jo nødig gå ned på udstyret vel?

Du finder en fyldestgørende vejledning i brugen af kompas samt montering af samme på Nordenmark kortstativ her.


Spørgsmålene varierer, men det er en god ide at følge med i  politik m.m. nationalt og internationalt i tiden før løbet. Mange spørgsmål har politisk karakter. Hvis ikke du har fulgt med i historietimerne i skolen er det alligevel for sent, men kender du ikke svaret på det givne spørgsmål så sats på B. En tommelfingerregel der sommetider giver pote, men kun sommetider!


Vi forlanger, med tryk på "forlanger", at du overholder færdselsreglerne, og at du ikke kører i områder som er skraveret på kortet ligesom der ikke må køres på de stier og veje som er afkrydset. Er du i tvivl, så spørg dagens arrangør, som før løbet har udlagt et antal kort ved start, uden postplaceringer naturligvis, som er mærket med de områder hvor der ikke må køres.

BEMÆRK: Kortet må du tage med dig efter løbet, MEN det er ikke ensbetydende med, at du efterfølgende bare kan køre løs i området. Området kan privat, eller af anden grund ikke egnede til generel MTB kørsel. Arrangørene af vore løb har med overvejende sandsynlighed indhentet køretilladelse for arrangementet hos diverse lodsejere og/eller Naturstyrelsen. Så derfor brug din sunde fornuft hvis du efterfølgende vil afprøve terrænet, og er du i tvivl om der må køres, så undlad at køre eller spørg dig for og læs eventuel skiltning. Har du yderligere spørgsmål så benyt <kontakt> knappen.


Hvordan du planlægger dit løb på selve dagen, er der masser af venlige folk som gerne vil fortælle dig om. Kom og vær med!


Vi glæder os til at se dig. 

vintercupnord.dk

Kom og vær med. Det er god træning på en anden og særdeles fornøjelig måde.

Rene

Team JGKI