Start og Mål: Hadsund Skole, Stadionvej 5, 9560 Hadsund
Følgende er modtaget fra arrangøren:
Vinteren er kommet så nu lever vi op til navnet :)
Med start fra Hadsund Skole vil deltagerne blive indført i oplandet til den lille havneby som har fostret flere Olympiske Roere.
Vi har forsøgt at lave et løb hvor de fleste kan nå i omegnen af 10-12 poster, men skal man have de sidste 3-5 poster så skal der watt i pedalerne og styr på retning for vi nærmer os 45km hvis det hele skal nås.
Efter løbet er der klassisk frokost, kage og kaffe, inden vi hylder de bedste og præmiere de heldige - husk NO SHOW, NO PRIZE (med mindre man er ude med hunden eller i færd med indsamling af poster eller andre løbspraktiske opgaver.) Webberen har forstået en pæn hentydning .red
På skolen er der ikke adgang for fodtøj så husk hjemmesko eller tykke sokker, og vi kan desværre ikke tilbyde bad- og omklædnings-faciliteter.
Team Rold Skov Elite glæder sig til at se jer alle til 3. afdeling af Perform MTBO vintercup 2023/2024
Nostalgiske billeder fra dengang der virkelig var vintre og vintercupnord var i sin vorden
Du kan tilmelde dig til vintercuppen 2023 - 2024 her!
Før du klikker var det måske en god ide lige at læse nedenstående igennem.
PerformSport MTB-O Vintercup består af seks etaper. Alle etaper afvikles lørdage med første start kl. 12.00.
Startlister:
Startlisten med forhåndstilmeldte offentliggøres her på siden samt på vores FB side hurtigst muligt (normalt torsdag aften før løbet) efter opgørelsen af tilmeldte efter sidste tilmeldingsfrist for den enkelte afdeling.
Tilmelding og priser:
Forhåndstilmelding til en enkelt afdeling er senest onsdag før den enkelte afdeling kl. 16.00: 150,- kr. pr. person/300,- kr. pr hold.
Ved tilmelding til enkeltafdelinger anføres et tidligere tildelt 2023-24 holdnummer (BEMÆRK: et tidligere tildelt 2023-24 holdnummer) på tilmeldingen til brug ved pointsammentællingen i den gennemgående stilling. Holdnummeret findes i resultatlisten fra en tidligere afdeling i årets løbsserie.
Senere tilmelding kan aftales direkte med arrangøren af den enkelte afdeling (bemærk at arrangøren kan afvise yderligere tilmeldinger). Arrangøres mail adresse finder du i etape informationerne normalt 8 dage før den aktuelle dato..
Holdet tilmeldes samlet ved at tilføje navnene på begge ryttere og betale på samme tilmelding.
Angående E-bikeser der tilføjet et ekstra "E-bike" afkrydsningsfelt i tilmeldingen. De nuværende klasser forbliver uændret. Der blive ingen E-bike klasse, men man må meget gerne deltage, men det bliver "uden for konkurrence"/ufk.
E-bike deltagerne bliver flyttet nederst på den officielle resultatliste efter løbet. E-bike deltagere deltager selvfølgelig i lodtræknings præmieringen som alle andre.
Framelding og afbud:
Annullering af tilmeldingen og tilbagebetaling af tilmeldinggebyret er mulig indtil udløbet af tilmeldingsfristen. Ved framelding benyttes det i bekræftelsesmailen tilsendte link. Der ydes ikke refusion/forholdsmæssig tilbagebetaling, hvis man er tilmeldt alle afdelinger og er forhindret i at deltage i en eller flere afdelinger.
Ønsker en rytter/hold at skifte makker, registreres dette som et nyt hold i det samlede resultat. Den nye rytter kan altså ikke overtage pladsen på et eksisterende hold, og skal, hvis vedkommende ikke allerede er tilmeldt, tilmelde sig via tilmeldingssiden. Vi glæder os til at se dig og din makker. 2 nye spændende områder Bælum og Moseby. Sidstnævnte snuste vi lige lidt til i fjor. Som altid dedikerede arrangører og en styregruppe der får det hele til at hænge sammen.
Spørgsmål af generel karakter klik Kontakt i menuen. Når det hele ruller bedes du kontakte arangøren direkte.
Vi ses!
Per webber
PS: Husk lige at støtte vore sponsorer som de støtter os. Tak.